Data Management Consultant til Netcompany Banking Services

Stillingsbeskrivelse

Har du lyst til at være med at udvikle fremtidens dataunderstøttelse i den finansielle sektor? Ønsker du at være med til at omsætte komplekse datamængder til værdifuld ledelsesinformation, kreditrapportering og myndighedsrapportering til Finanstilsynet og Nationalbanken? Så er du måske vores nye Data Management Consultant til Netcompany Banking Services.


Netcompany Banking Services 

Vi leverer en række forskellige IT-løsninger og services til banker og sparekasser i både Danmark og i andre lande i Norden. Vi leverer en moderne, cloud-baseret kernebankplatform til mere end 50 nordiske banker og har over 2 millioner slutkunder. Løsningerne omfatter daglig bankdrift, mobil- og netbank, betalinger, investering, risikostyring, compliance og open banking.

Vi har pt. kontor i Ballerup, men primo januar 2026 flytter vi sammen med vores kolleger på Strandgade i København K.
 

Dine arbejdsopgaver

Som Data Management Consultant bliver du en del af et team der arbejder med datawarehouse- og EDW-platforme, hvor vi udvikler og automatiserer rapporteringsværktøjer, så kunderne kan frigøre ressourcer og fokusere på deres kerneforretning.

Et vigtigt fokusområde er at skabe en højere grad af standardisering af kode og automatisering af jobs til dataudtræk og rapportering, så vi kan bruge mere tid på nyudvikling og innovation fremfor drift og vedligehold. Du vil indgå i et team, der både driver og videreudvikler koncepter inden for compliance, kreditrisiko og ledelsesinformation – og samtidig fungerer som sparringspartner for CFO’er og beslutningstagere i sektoren. Vi søger både erfarne profiler og nyuddannede med lyst til at lære og vokse ind i rollen.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Arbejde med datawarehouse/EDW og omsætte data til rapporterings- og analysegrundlag
  • Automatisering af processer og lyst til at arbejde med værktøjer som Git og automatiserede tests
  • Indgå i dialog med kunder og omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger
  • Udforske AI-værktøjer (fx GitHub Copilot) som en del af udviklingsarbejdet
  • Arbejde med en struktureret og analytisk tilgang med fokus på procesoptimering, dokumentation og forretningsværdi
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant uddannelse som Datamatiker, Softwareingeniør, Cand.IT eller tilsvarende – vi ser gerne både nyuddannede og kandidater med tidligere erfaring.
  • Grundlæggende erfaring med SQL og gerne kendskab til SAS-løsninger (fx SAS Studio).
  • Motivation for at arbejde med standardisering af kode og automatisering af jobs, så vi kan fokusere på nyudvikling fremfor vedligehold.
  • Kendskab til bankernes kernesystemer (fx Kernesystemet, Advisor, FED) er en fordel, men ikke et krav.
  • Motivation for at udvikle dig fagligt og blive en stærk sparringspartner for både teamet og kunderne.
     

Bliv en del af et inkluderende fællesskab 
Vi prioriterer fællesskab højt og fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.   

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.   

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.  

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.
 

Send os en ansøgning 
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com 

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund. 

Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores ansvarlige rekrutteringsmedarbejdere påreasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp.#LI-SA1 

Workplace

Copenhagen, Denmark

Apply for vacancy